Lone er hovedpersonen. Barn og ung under og efter besættelsen. Hendes forældre har en beskeden landejendom, der kræver slid og resignation af sine ejere. Den kendsgerning, at flere af hendessøskende er døde som børn og unge bidrager til den depressive stemning i hjemmet. Lone er en begavet pige, der drømmer om en anden mere indholdsrig og gladere tilværelse. Hun får en realeksamen,forsøger sig som kontorelev, tjener på landet, men dur ikke til noget af det. Så træffer hun en ung landmand, bliver gravid, og er fanget ind. Moderens slidsomme tilværelse gentager sig. Ved bogensslutning ligger Lone i barselsseng med sit andet barn, men noget er vågnet i hende. Man har på fornemmelsen, at hun måske på et eller andet tidspunkt vil bryde ud. En stilfærdig historie om enkvindetilværelse, som en del af mødrene til nutidens unge nok vil genkende, og samtidig et tilbageblik på en anderledes beskeden tilværelse på landet i fyrrernes Danmark.