I.H. har ladet sig inspirere af den sande beretning om det rasende næsehorn, Brutalis. Historien, som den blev vist på TV, var i sig selv gribende, og I.H. har gjort det til en herligfortælling om et bristet hjerte, der heles igen. Brutalis' mor vil ikke kendes ved ham, visuelt skildret så ingen er i tvivl om alvor og dybde i ungens følelser. Først ser vi ham i morens gråskygge, han råber mor, vist ved en taleboble af form som et bristet, rødt hjerte med et omrids af moren indeni. Næste billede viser en voldsomt grædende Brutalis foran en stor, rød, revnetnæsehornsfigur i en blåtakket eksplosion af sort sorg. Så forstår vi jo udmærket, hvorfor Brutalis raser, som han gør på de flg. sider. Han tegnes med en lille buttet krop, strittende ører, en halesom en flaskerenser og en meget meget stor næse med den kæreste ansats til horn. Så selv når han f.eks. insisterer på at blive ved med sutteflaske og derfor raser så buret rundt om ham splintres,frugt, grønt og dyrepasser flyver rundti luften, og teksten i billedet tipper på skrå, er han stadig uimodståelig. Til sidst nægter han at spise og må derfor som en sidste udvej sendes til Afrika.Herfra sender han dyrepasseren et billede af sig selv som voksen, glad smilende i solnedgangen. Fra 3 år.