Bøger / skønlitteratur / tegneserier

Bug. Bog 1

Bog 1 af Bug

Beskrivelse


Tegneserie om et verdensomspændende digitalt nedbrud, og jagten på en mand, der besidder al den tabte information.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2020

af

af

Morten Langkilde

d. 20. maj 2020

Veludført tegneserie om et verdensomspændende digitalt nedbrud og jagten på en mand, der besidder al den tabte information. For voksne læsere af spændings- og sci-fi-tegneserier.

I 2041 lammes verden, da alt digital data pludselig går tabt og internettet forsvinder. Kameron Obb er eneste overlevende fra en besætning, der er tilbage på Jorden efter en mission til Mars. Han er inficeret af en alien, der har adgang til alle de mistede data. Stater, virksomheder og kriminelle jager herefter Obb, der selv mest ønsker af blive genforenet med sin datter Gemma. Første del af tre.

Historien foregår i en nær fremtid og beskriver levende og realistisk, hvad et totalt digitalt nedbrud vil betyde for verden, både bredt politisk, men også helt generelt for det enkelte menneske. De bærende karakterer står stærkt og sætter ansigt på noget, der ved første øjekast har karakter af konspirationsteori. Som vanligt med Bilal er tegningerne af allerhøjeste kvalitet. På samme tid både malerisk i sine farver og traditionel fransk/belgisk i sin stregtegning. Stilen fungerer glimrende som forløser af historien.

En anden spændende og veltegnet sci-fi-tegneserie, også med en dystopisk vinkel, er "Orbital", hvor første bind er Nærkontakt.


Weekendavisen

d. 26. juni 2020

af

af

Erik Barkman

d. 26. juni 2020



Informationer og udgaver