Bøger / skønlitteratur til børn

Buller er vred!

Del af Buller

Beskrivelse


Billedbog. Ingen gider at spille bold med Buller, og han bliver så vred. Det går ud over lego-tårnet og krammepuden og han bliver så mega-tosset, at han brøler som en løve.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2018

af

af

Helle Laursen

d. 27. mar. 2018

To billedbøger til de alleryngste om drengen Buller. I "Buller er vred!" er Buller mega-sur, han tramper og brøler som en løve. I "Buller kysser" er Buller i et helt andet kærligt humør, og vil kysse alle, som han møder. For 1-3 år.

Der er ingen, der vil spille bold med Buller i "Buller er vred". Han sparker til bolden, og løber gennem huset fyldt med vrede. Det går udover både legotårnet og krammepuden. Helt anderledes har Buller det i "Buller kysser". Han kysser alt og alle. På alle krammedyrene, sin søster og hunden. Mon han også kysser ormen, som han finder i haven? Bøgerne er indbundet i et kvadratisk format, der kendes fra lignende udgivelser. Begge er oversat fra svensk.

Begge bøger beskriver genkendelige hverdagssituationer, både for de alleryngste børn og deres forældre. Teksten er helt kort med få sætninger på hver side. Illustrationerne i farve er enkle og fyldt med humor og liv. De kan give anledning til at snakke om følelser med barnet.

Der er mange ligende serier, der handler om de yngstes hverdagsliv og følelser. Kig eksempelvis efter Inger Tobiasens serie om "Ida", Kathleen Amants serie om "Anna", Åsa Mendel-Hartvigs serie om "Oskar eller Mats Leténs serie om drengen "Kaj". Endelig vil jeg nævne Ida Jessens og Hanne Bartholins serie om Carl, "Carl for de mindste", der er tilegnet de yngste børn.


litteratursiden.dk

d. 9. juni 2019

af

af

Annie Christensen

d. 9. juni 2019

Alle, der har boet sammen med en to-årig, ved, at følelserne i sådan en lille størrelse ofte ender med at få overtaget. Buller er ingen undtagelse - en sjov og elskelig dreng i sine følelser vold. ’Bu...