Det knager og knirker, i huse og kroppe. Hvad er det der holder oppe, og hvad bryder ned? Fin litteratur, for læsere af den eksperimenterende og udfordrende nordiske prosa.
I korte afsnit med titlerne "Skæve vinker", "Skæringspunkt", "Tavler og kridt" og "Perron", tager hovedpersonen os med på en tankerejse, med udgangspunkt i salget af sin afdøde mors bungalow. Straks efter moderens død, begynder huset at forfalde, karmene løsner sig og myrerne gør deres indtog. Bogen er primært en tankerække, om moderen, om barndommen, om manden, om lærergerningen og om alderdommen. Dette er forfatterens første bog oversat til dansk.
Hvad er det, der holder noget oppe, får noget til at holde sammen eller erodere og falde fra hinanden? Hvad holder bjælker i huse, sener i kroppe og bånd mellem mennesker sammen? Dette behandler forfatteren i denne smukke, lille udgivelse. Sproget er afdæmpet og sætningerne er korte og præcise. En stilfærdig fortælling, om relationer og bånd imellem mennesker, der giver læseren plads til eftertanke og tolkninger og som samtidig udfordrer ens forståelse.
Tankerne, underfundigheden, det blidt sanselige og tænksomme, minder om Louise Juhl Dalsgaards fine digtsamling Til sammenVinternoveller. Minder også lidt om Ingvild Rishøis VinternovellerTankerne, underfundigheden, det blidt sanselige og tænksomme, minder om Louise Juhl Dalsgaards fine digtsamling Til sammen. Minder også lidt om Ingvild Rishøis .