Originaludgaven, der udkom i år 1900, er skrevet af en japansk professor som direkte svar på hans europæiske kollegaers undren over, hvordan man indpoder skoleeleverne moral i et land uden religionsundervisning. Bushido betyder i direkte oversættelse: krigerens vej, men som forfatteren påviser, drejede Bushidoriddernes liv sig ikke bare om at svinge samurajsværdet. Deres tilværelse var en vigtig og integreret del af det feudalstyre, Japan havde frem til 1868, hvor landet blev tvunget til at åbne sig for fremmed indflydelse. Bushidoridderne blev oplært inden for et etisk regelsæt, og forfatteren beskriver i begejstrede vendinger, hvad dette ærefulde regelsæt bestod i, og hvordan det gennemsyrede hele samfundet. Det er hans håb, at ånden fra Bushido vil overleve, men hans tiltro til et samfund ledet af demokratisk valgte politikere er ikke store. Der er således ikke megen krigskunst og romantik at hente i bogen, men er man interesseret i japansk historie og i at forstå den japanske sjæl, er den et studium værd.