Bøger / skønlitteratur til børn

Buskirkegården


Beskrivelse


Tegneserie. Sommerferien er slut, og Lou er tilbage i byen. Mange ting er anderledes nu, hvor Lou er fyldt 13 år. Og hvad er pubertet for noget?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2013

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 24. jan. 2013

Serien om Lou! foregår i et pigeunivers og kan læses fra alderen cirka 10. Dette tredje bind behandler pubertetsspørgsmål, hvilket man kan overveje i en formidlingssituation.

Der udkommer ikke mange tegneserier for børn i disse dage, men her har vi faktisk en fremragende en af slagsen. I sidste bind var Lou på ferie på landet, hvor hun mødte den pudsige dreng, Paul. Nu er hun fyldt 13 og er tilbage i byen, hvor hendes nørdede, enlige mor langt om længe har haft held med at score naboen Rikard. Der er dog ved at ske noget mærkeligt med Lou, og hun kan ikke rigtigt finde sig selv igen efter sommeren. At det er puberteten, der trænger sig på, kommer som en stor overraskelse for både Lou og hendes mor. Der kan simpelthen ikke siges nok gode ting om denne serie, der er både sjov, underfundig, poetisk og vedkommende - ikke blot for målgruppen, men også for voksne læsere med en forkærlighed for kvalitetstegneserier. Neel eksperimenterer med sideopbygninger og hans lette, enkle, men levende og flotte streg fanger perfekt Lous liv og situation på en både rørende og sjov måde. Stilen er et perfekt ægteskab imellem manga og klassisk fransk-belgisk stil.

Indholdsmæssigt minder Lous verden om bogserien om Emmy omsat til et tegneserieunivers.

Det er svært at se, hvordan denne perle af en pigetegneserie skulle kunne være bedre. Neels tegneseriesprog er sikkert og levende, og historien bør kunne appellere til alle, der ikke viger bort fra historier fra et pigeunivers.


Weekendavisen

d. 12. apr. 2013

af

af

Emil Blichfeldt

d. 12. apr. 2013


Børn & bøger

Årg. 67, nr. 3 (2014)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 67, nr. 3 (2014)