Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Buster og mig


Beskrivelse


Hjertevarm og velskrevet roman om skilsmissebarnet James, der frygter at miste sin hund Buster, da han finder en kræftknude på Busters ben. Fra ca. 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2022

af

af

Nynne Jakobsen

d. 20. maj 2022

Hjertevarm og velskrevet roman om skilsmissebarnet James, der frygter at miste sin hund Buster, da han finder en kræftknude på Busters ben. Fra ca. 10 år.

James går i 6. klasse og bor på skift hos sin mor og far. Livet som skilsmissebarn er ikke altid let, og det er især svært at skulle acceptere forældrenes nye kærester. James har ingen søskende at dele sin forældres skilsmisse med, men han har hunden Buster, der følger ham i tykt og tyndt. Da James en dag opdager en kræftknude på Busters ben, bliver han lammet af bekymring, for hvad nu hvis Buster ikke klarer den. I skolen har James heldigvis en fantastisk lærer, der gør hverdagen nemmere, og han har også sin gode ven Tomaz, som han altid kan grine sammen med.

Historien er på levende vis fortalt fra James’ synsvinkel. Det er en gribende og relevant fortælling om at være skilsmissebarn og om den nære tilknytning til et kæledyr. Forlaget angiver bogens målgruppe til 12+, men handlingen og det enkle sprog gør den også egnet til de lidt yngre. Bogstaverne i bogen er forholdsvis små, og der er ingen illustrationer, men det skal man ikke lade sig skræmme af.

Skilsmisse- og kæledyrstematikker kan man finde i den humoristiske Dyr med pels - og udenSneføllet , der også er velegnet til højtlæsning for et yngre publikum. Den nære tilknytning til et dyr ses fx i Sneføllet, der handler om pigen Addie og et vildt følSkilsmisse- og kæledyrstematikker kan man finde i den humoristiske Dyr med pels - og uden , der også er velegnet til højtlæsning for et yngre publikum. Den nære tilknytning til et dyr ses fx i , der handler om pigen Addie og et vildt føl.