Bøger / skønlitteratur / roman

Butleren


Beskrivelse


Journalisten og anmelderen Edvard Hansen fortæller om sin barndom, sine venner, sine kvindeerobringer og om sit selvmordsforsøg. Men det er ikke nemt at være så fantastisk, når man netop er blevet skilt fra konen og vennerne ikke helt holder samme niveau som en selv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2013

af

af

Michael Olsen

d. 29. apr. 2013

Bogen Butleren er for de læsere, der kan lide romaner, der primært finder sted i hovedpersonens hoved, og hvor man måske skal overveje, om man kan stole på hovedpersonen selv. Romanen skal formidles pga. en lidt intetsigende forside, men bagsideteksten giver et godt billede af romanens indhold.

Niels Klingenberg har tidligere udgivet to krimier, men Butleren er en bog, der hører til blandt den gængse skønlitteratur. Forfatteren er cand.mag. i dansk og filosofi, hvilket også kan ses i teksten, der nogle gange har et lidt højt lixtal og gør brug af en del fremmedord. Det trækker dog ikke ned på den både underholdende og interessante historie, der fortælles af hovedpersonen selv, journalisten og anmelderen Edvard Hansen. Ved historiens begyndelse vågner han op efter et mislykket selvmordsforsøg og fortæller derefter om sin opvækst, sin rivalisering med barndomsvennerne, sex, kvinder og om hvor fantastisk han selv er.

Det er svært at finde noget, der helt ligner denne roman, men alternativer kunne måske være Den perfekte mand - en selvbiografi, 2009, af Torben Munksgaard eller Jan Kjærstads romantrilogi med titlerne Forføreren, 1994, Erobreren, 1997 og Opdageren, 2000.

Det er en humoristisk og velskrevet roman om journalisten og anmelderen Edvard Hansen, der fortæller meget udførligt om sit liv på en underholdende måde, men som også skaber tvivl om hvorvidt hovedpersonen overdriver sin egen betydning og værdi lige lovligt meget.


Weekendavisen

d. 22. nov. 2013

af

af

Helle Merete Brix

d. 22. nov. 2013