En roman for alle, der interesserer sig for nordiske samtidsromaner med speciel appel til yngre voksne.
Den norske forfatter - årgang 1979 - har tidligere udgivet to novellesamlinger, men romandebuterer med denne moppedreng. Mattias' store idol lige fra barndommen er Aldrin, der var 2. mand på Månen og derfor ikke husket af mange. Mattias vil også selv gerne være anonym, og det går fint, indtil hans livs kærlighed forlader ham, og han samtidig mister sit arbejde. På Færøerne får han et stort psykisk sammenbrud og samles op af psykiatrikeren Havstein, der indlogerer ham på sit lille behandlingskollektiv, hvor han langsomt lukker sig op og bliver synlig. Det er en flot fortalt jeg-fortælling med meget varme og et indgående portræt af det færøske samfund.
Harstand minder meget om den yngre Lars Saaby Kristensen og Ingvar Ambjørnsens Hvide negre.
Et overvældende og flot romandebut om en ung mands forsøg på at træde i karakter overfor omverdenen.