Bøger / skønlitteratur / roman

Byen under himlen


Beskrivelse


En jeg-fortæller lader tankerne fare, mens han er i kirke og overvejer de små hændelser, der kan ændre et liv for stedse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2016

af

af

Iben Jakobsen

d. 27. okt. 2016

Har Gud lagt en plan eller er det hele meningsløst og tilfældigt? En mand ser tilbage på adskilliges liv og de små hændelser, der forandrede dem for altid. For læsere af realistisk og nærværende litteratur.

En jegfortællers tanker går på langfart, da han noget mod sin vilje sidder i kirken en søndag formiddag. Han kommer til at tænke på de mennesker, han har mødt og kendt i sine år i den lille sydvestjyske by, hvor han bor. Han tænker på deres liv med sorger og glæder og lykke og ulykke, og han overvejer, om det er Gud, der bestemmer, eller om det er meningsløse tilfælde, der råder, når et mellemrum mellem fortænderne eller en ældre, blå Opel Astra får afgørende betydning i menneskers liv.

Bogen starter med at Klaus sætter sig til rette i kirken og herefter får vi kapitel for kapitel et andet menneskes historie, kort men rigt i detalje og fuldkommen virkelighedstro. Klaus er forfatter og observant journalist og har megen viden om de fleste. "Byen under himlen er en velskrevet, fængende og dejlig bog, der fortæller om dagligdagens trivialiteter, afvigelserne derfra og livet i en lille by. Anbefalelsesværdig.

Lignende litteratur om dagligdagen og det trivielle liv i de små samfund finder man i fx Ida Jessens forfatterskaber.