Bøger / skønlitteratur til børn


Beskrivelse


Martin bliver mobbet, ingen vil høre på ham, alle skubber ham fra sig, men skæbnen vil at Martin redder besætteren Jack fra at blive ramt af en bombe, bliver selv forbrændt, men får også en rigtig ven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2008

af

af

Boy Olesen

d. 15. dec. 2008

Bogen henvender sig til unge fra ca. 13 år, som har brug for lette frilæsningsbøger, med alderssvarende indhold.

En spændende og god historie, der indeholder temaer som mobning, at være udenfor, at blive accepteret, BZ, forældre og børn. Martin bliver udsat for massiv mobning, og bliver i sin søgen efter at blive accepteret, indviet i BZ-bevægelsen, hvor han møder Jack. Martin oplever lykkefølelsen, da han sidder sammen med de andre besættere i et besat hus, og spiser McDonald-mad, som de har truet sig til. Endelig er han accepteret, som den han er. Bogen begynder med den skæbnesvangre situation, hvor Martin redder Jack fra at blive ramt af en benzinbombe, med det resultat at han selv bliver voldsom forbrændt. Hændelserne, Jacks dybe taknemmelighed over at være blevet reddet af Martin, hævnen over ham der altid mobbede og mor og far der sidder ved hospitalssengen, binder ligesom historiens ender sammen. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, uden brug af for vanskelige ord og for indviklede sætninger.

Der er fra forlaget udgivet en del bøger i denne serie, og BZ er endnu en god titel.

En god historie, som kommer omkring mange temaer, der er velkendte for målgruppen. Et letlæst sprog, med alderssvarende og spændende indhold.