C.R.A.P.

Dette kunne blive en kultbog blandt helt unge mænd, med et sværmerisk forhold til misbrugsmiljøer, men det er ikke en ungdomsbog, men en voksenbog, henvendt til et publikum i tyverne.

Julian, der i romanen bevæger sig fra ca. 16 til 20 år, fortæller om sine erfaringer med alkohol og stoffer og ikke mindst om sit venskab med den taberagtige Charlie. Kulissen er lidt småborgerlig Nordsjællandsk med startpunkt på Bernadotteskolen, og de to er på den ene side stålsatte i deres forsøg på at etablere en "karriere" som tabere, og på den anden side optaget af, om deres mødre opdager noget. Sproget er ligefremt og forfatteren har fint styr på miljøets slang, selvom han ind imellem overdoserer. Bogen har generelt vanskeligt ved at finde en form, og den vakler ofte i retning af noget gymnasialt, Tykkenielsagtigt. Forfatteren skriver sig dog op, og i den sidste halvdel kommer der mere substans i personerne, og med Julians stigende modenhed bliver tonen mere autentisk. Bogen er illustreret med naivistiske rå tegninger, som understreger dens lidt alternative tone.

Bogen er litterært set ikke i stand til at levere en moderne dansk erstatning for klassiske misbrugsberetninger som fx Ellis Under nul eller for Bukowski mange talrige titler i genren.

Wärgården slipper ikke udelt godt fra et forsøg på at skildre et par knægtes senpupertære eksperimenter med alkohol og stoffer, men rammer dog en tone, der kan fange nogle lidt yngre knægte. Det er dog entydigt en voksenbog.

Læs hele vurderingen