Spil / computerspil

Call of duty - black ops II


Beskrivelse


First person shooter. Terroristen og narkobaronen Ralph Menendez er den gennemgående skurk i denne shooter, som foregår dels i 1980'erne, dels i 2025. For at få ram på Menendez skal du bekæmpe terrorister i Afghanistan, Mellemamerika, Los Angeles, Singapore og Yemen. Som amerikansk elitesoldat har du masser af våben til rådighed, og i 2025-missionerne er der også futuristisk krigsgrej at lege med.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2012

af

af

Finn Christiansen

d. 6. dec. 2012

PS3, Xbox 360. First person shooter, som følger den velkendte formular fra Call of duty-serien og lignende krigsspil. Den ekstremt populære serie spilles af en bred målgruppe, også hvad angår alder. Sværhedsgraden er da også overkommelig for stort set alle. Den grafiske vold, som i solo-kampagnen er ret ekstrem, sætter dog aldersgrænsen til 15 år. Multiplayer-delen, som desværre ikke kan anvendes i udlånssammenhæng, er ikke nær så blodig. Sproget er engelsk. PEGI: 18 og ikoner for grimt sprog og vold.

Handlingen foregår dels i 1980'erne, hvor man følger helten fra det første "Black ops"-spil, dels i 2025, hvor man følger hans søn, som er gået i faderens karrieremæssige fodspor. Historien i 1980'erne bringer spilleren ind i kendte konflikter, fx Angola, Afghanistan m.fl. og plottet skifter elegant og effektivt mellem fortid og fremtid - og der er fuld fart på. Missionerne i 2025 har desuden en lille portion gameplaymæssig fornyelse, i det man i nogle missioner kan styre kamprobotter og andet futuristisk krigsgrej. Missionerne er generelt godt skruet sammen: udfordrende, overraskende og tilpas lange. Grafikken svarer til forrige spil i serien - flot, men ikke længere topklasse.

Af sammenlignelige spil findes der efterhånden en uendelig række. Udover nærværende serie er der også Battlefield- og Medal of honor-serierne. Men det er også et tilsyneladende umætteligt marked.

Alt i alt en underholdende shooter. Godt nok skruet sammen efter en efterhånden lidt for velkendt formel, men alligevel en udlånsmæssig lækkerbisken, som en enorm fanskare gerne sluger råt. Et oplagt køb!.


Berlingske tidende

d. 21. dec. 2012

af

af

Jacob Riis

d. 21. dec. 2012