Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Camp, kys & kaos


Beskrivelse


14-årige Sarah bliver af sine forældre sendt på sundhedscamp, selvom hun ikke har lyst. Men hvis nu alle hendes problemer bliver løst ved at blive tynd, er det måske okay, tænker hun. For 11-14-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2021

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 17. dec. 2021

14-årige Sarah bliver af sine forældre sendt på sundhedscamp, selvom hun ikke har lyst. Men hvis nu alle hendes problemer bliver løst ved at blive tynd, er det måske okay, tænker hun. For 11-14-årige.

Sarah er rigtig gode venner med Lucas. Sarah er også ret vild med Lucas, men han ser hende ikke som en mulig kæreste, og Sarah er sikker på, at det er fordi, hun er for tyk. Da Sarahs forældre sammen med lægen foreslår et sundhedstilbud for overvægtige børn og unge, er Sarah i første omgang ikke begejstret, da hun opfatter det som en "fedecamp". Men campen lover, at hun bliver tyndere, stærkere og sundere, så det er måske et forsøg værd i kampen om Lucas' opmærksomhed. Sarah vil bare ikke have, at andre skal vide det og slet ikke Lucas. Forfatteren har tidligere i 2021 udgivet #bucketlist for 14+.

Fin første del i en ny serie, "Det fede liv", om krop, vægttab og selvkærlighed og om alle de følelser, Sarah tumler med i forhold til at finde sin plads og lytte til sig selv. For Sarah er hendes overvægt ikke specielt forbundet med mobning. Det handler mere om hendes egen kritiske indre stemme og alt det, hun deraf udelukker sig fra.

Der er ikke mange titler for samme aldersgruppe med samme vinkel, for ofte handler det om overvægt og mobning. Men tidligere er kommet Ikke lutter lagkage om Viola, der taber sig, og hvor veninden reagerer på vægttabet og ikke overvægten.