Thorkild Hansen var stærkt optaget af Camus' forfatterskab og eksistentialistiske livssyn. TH opholdt sig som ung litteraturstuderende og skribent via et legat selv i Frankrig i en femårig periode og var hele sit liv stærkt knyttet til landet. I dette fragment af en levnedsbeskrivelse om Camus' liv og dramatiske død i 1960 ved en mystisk eneulykke i sin bil, udfolder TH også efter fransk inspiration sin særlige skrivestil, der kan karakteriseres som en art dramatisk dokumentarisme. Man fornemmer i den lille bog tydeligt TH's indsigt og indlevelse i forbilledets liv, tankeverden og omgangskreds. Den plausibelt konstruerede levnedshistorie beskriver en kort sammenhængende periode i Camus' liv op til hans død. Camus er på det tidspunkt stort set ikke litterært aktiv, men engageret i teaterproduktion og midt i en mindre livs- og produktionskrise. TH tager sig efter nutidens mere research- og factbaserede biografiske litteratur nok nogle dramatiske friheder i sin fortolkning af Camus' refleksioner og årsagsmotiver. Men hans fremstilling af en af efterkrigstidens mest spændende forfattere, der stadig har kraftig appel, er grundlæggende interessant og medrivende fortalt. Af litteratur om Camus findes bl.a. hans egne Dagbøger og Camus, 1999.