Bøger / faglitteratur til børn

Cannabis


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2004

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 29. juni 2004

I serien Ung og sund er der udkommet en række titler, der alle behandler relevante emner for unge med fokus på sundheden. Således også denne bog om cannabis. I indhold lægger den sig meget tæt op ad Hvad du bør vide om cannabis fra 2003 og kan godt erstatte denne. For herværende bog går mere i dybden med emnet. Der er et generelt kapitel om hvad cannabis er, om virkning og brug. Desuden kapitler der beskriver historien, virkningen på krop og sjæl, hvad man bruger planten til i dag både industrielt og i forbindelse med sygdomme, politiske aspekter og forskellige meninger/holdninger om cannabis. Bagerst ordliste, stikord og henvisninger til yderligere information. Bogen er illustreret med mange fotos. På opslag er der faktadele og uddybende kommentarer lagt i en farvet baggrund. Det er dejligt at læse en bog, hvor hvert opslag ikke er lig med et nyt kapitel/afsnit. Det giver mulighed for i højere grad at gå i dybden med de enkelte afsnit. Og jeg synes, at bogen kommer rigtig godt omkring emnet. Den er sober og stiller spørgsmål til læserens egen holdning. Relevant både i skolesammenhæng og udenfor til opgaver og almindelig information. Kan læses fra 13 år, men er også fin til voksne, der ønsker en kort orientering.


Efterskolen

Årg. 37, nr. 9 (2004)

af

af

Bodil Christensen

Årg. 37, nr. 9 (2004)



Informationer og udgaver