"Instruktøren John Cox på The Met fører i samklang med scenografen Mauro Pagano handlingen frem til art déco-perioden i det tyvende århundrede. Det er besnærende smukt, men som sagt kapper det alle strengene til det tidsbillede, som Strauss ønskede at fremmane ... Godt nok tager dirigenten Andrew Davis ret så håndfast på partituret, men det mander ikke Renée Fleming op til at træde i andet end porcelænsdukkekarakter. Instruktøren har simpelthen glemt at give Capriccio lidt vinaigre".
"Handlingen finder sted i 20'erne i John Cox' udgave ... Ved andet øjekast og gennemhøring synes denne udgave underligt ligegyldig ... Man får pænhed og kedsomhed. Til gengæld er der meget at fryde sig over musikalsk. Andrew Davis dirigerer stilsikkert og lydhørt, og som grevinden kan man nyde Renée Fleming".
Klassisk
2012, nr. 24
af
af
Steen Chr. Steensen
2012, nr. 24
BBC music magazine
2014 August
af
af
Christopher Cook (musikanmelder)
2014 August
"Markus Eiche as the poet and Michael Schade as the composer ... are perfect adequate, and Kurt Rydl crowns ... with at gloriously eccentric impersonation of La Roche, which is more than can be said of Bo Skovhus's Count ... Renée Fleming's Countess? The sound is lovely even if she does attack her notes from below".
Fono Forum
2013 Juni
af
af
Manuel Brug
2013 Juni
"An der Met hat dieser intim parlierende Spass für Opernfortgeschrittene eigentlich nichts zu suchen, aber so sorgfältig besetzt und stimmungsvoll optisch umgesetzt, fesselte er trotzdem das Publikum ... mit der silberstimmiger Fleming [in] sein Zentrum. Andrew Davis dirigiert delikat, die übrige Besetzung ... ist so stimmig wie erstklassig".
Fono Forum
2014 Juli
af
af
Manuel Brug
2014 Juli
"In eleganten Spiegelwelten von Marco Arturo Marelli und sahnecremig dirigiert von Christoph Eschenbach ... überstrahlt [Renée Fleming (Gräfin Madeleine)] mit kühler Künstlichkeit alle und füllt so ihre artifizielle Figur vollkommen aus ... Sehr gut und idiomatisch dazu Angelike Kirchschlager (Clairon), Bo Skovhus (Graf) ... ".
The gramophone
2014 August
af
af
Hugo Shirley
2014 August
"This Countess's preference for 'Ton' over 'Wort' is clear from the start ... The greatest pleasure of the performance, for me, undoubtedly comes in the wonderful playing of the Staatsoper orchestra, the sweet, tender strings and the mellifluous horns in particular; and Christoph Eschenbach conducts a leisurely and loving account of Strauss's gorgeous score".