Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Carlos & Co.


Beskrivelse


En absurd hverdagshistorie om den rygende hund, Carlos med de sure tæer i gummiskoene, om hans menneskeven, drengen Anton og hunmusen Knud samt Gud og en håndfuld engle.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2003

af

af

Walther Knudsen

d. 25. juni 2003

Alt efter temperament kan man beskrive denne bog som en hverdagshistorie med en absurd drejning eller det omvendte. Carlos er en hund der ryger cigaretter og har sure tæer, fordi han går med gummisko. Han møder drengen Anton og senere hunmusen Knud og såmænd også selveste Gud. Skønt der er en slags handlingstråd fra start til slut, så er hvert opslag en lille historie for sig efter den klassiske billedbogsopskrift: tekst på venstresiden, illustration på højresiden. Sproget er let uden at være enkelt. Hvem pseudonymet Oscar K. dækker over, ved jeg ikke, men et ubekræftet rygte siger en ung mand fra Horsens. Imidlertid har han læst mere end en bog af Louis Jensen. Om det er Dorte Karrebæk der har lavet kongeniale illustrationer til teksten eller Oscar K. der har lavet kongeniale tekster til illustrationerne kommer ud på et. Helstøbt er det, om man så holder af resultatet eller ej, for dette er en bog som vil dele læserskaren i to: en del som vil affærdige det hele som vås og en anden del som vil fornøjes over hverdagsskildringens absurditet. På trods af billedbogsformen er dette snarere en bog til oplæsning og selvlæsning for de 8-10-årige, hvis man da tør rubricere den så snævert.


Berlingske tidende

d. 23. jan. 2004

af

af

Kari Sønsthagen

d. 23. jan. 2004