Film / fiktion / drama

Catch the fair one


Beskrivelse


En kvindelig bokser dykker dybt ned i den kriminelle underverden for at finde sin forsvundne søster. Et drama for alle over 15 år, som holder af et skarpt plot, spænding og dystre universer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2022

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 3. juni 2022

En kvindelig bokser dykker dybt ned i den kriminelle underverden for at finde sin forsvundne søster. Et drama for alle over 15 år, som holder af et skarpt plot, spænding og dystre universer.

Jaylee har intet at miste; hendes bedste dage i bokseringen er ovre, hun kæmper med at holde sig stoffri, og hendes familieliv ligger i ruiner. Så da lillesøsteren forsvinder, sætter Jaylee alt på spil for at finde hende. Undervejs må hun både konfrontere spøgelserne i sin egen fortid og en brutal gruppe af kyniske menneskesmuglere, som kidnapper unge piger og sælger dem som sexslaver.

En stemningsmættet thriller hvor alt klapper. Alle overflødige spor er skåret fra, historien er velkomponeret og troværdig. Selvom filmen er fyldt med smerte, svælger den ikke i følelserne. Grundlæggende er det en hævnfilm, som evner at puste så meget liv i den bærende hovedrolle Jaylee, at man i løbet af filmens blot 82 minutter når at gennemleve de samme intense følelser som Jaylee: vrede, væmmelse, fortrydelse, sorg og frygt. Men også glæde, kærlighed og lettelse. En lille perle, som vil vække begejstring hos et bredt publikum.

Vækker minder om PrisonersMillion dollar baby, som også er en intens og dyster film om bortførelse og hævn med en forpint hovedrolle. Se også Million dollar baby, som handler om en kvindelig bokser, der kæmper for et bedre livVækker minder om Prisoners, som også er en intens og dyster film om bortførelse og hævn med en forpint hovedrolle. Se også , som handler om en kvindelig bokser, der kæmper for et bedre liv.