Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Catwere


Beskrivelse


William vågner op nøgen i en garage. Rasmus har alligevel ikke slået ham ihjel. William kan pludselig forvandle sig til en kat. Han er blevet et monster ligesom Annika og Rasmus. Men hvem er det, der prøver at slå ham ihjel?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2016

af

af

Vera Hollerup

d. 6. apr. 2016

Her er tredje bind i splattergyser-serien "Graveyard Herd". Et miks af kynisk, cool galgenhumor og ulækre splattereffekter. Effektfulde splattergys for 12-16-årige.

William vågner op i en garage og er helt nøgen. Hans familie, der havde troet, at han var død, bliver mildest talt overrasket, da han vender hjem til morgenmaden. William finder ud af, at han kan forvandle sig til en kat - men kun hvis han bliver udsat for vand. Tørrer han, bliver han igen til et menneske. Han er nu byens tredje monster, og han finder hurtigt sammen med de to øvrige monstre - Annika og Rasmus. Men der er ved at ske noget mærkeligt med Rasmus - noget eller nogen er ved at slå ham ihjel. Han får nogle heftige, smertefulde anfald, der får hans knogler til at knække. Men Rasmus er jo et udødeligt monster - en lich. De tre unge monstre beslutter sig for at finde ud af, hvem det er, som forsøger at slå Rasmus ihjel.

Original og anderledes forside af en aggressiv monsterkat i et elektrificeret, giftigt skær af ondskab. Stilen er stadig lidt omstændelig, men der er kommet mere fart over feltet, og splattereffekterne fungerer fint. Humoren har også fået mere plads, selvom den ofte er meget plat. Man fornemmer stadig en inspiration fra mesteren, Stephen King og vores danske gyserkonge, Dennis Jürgensen, der behersker både gyset og humoren.

Her skal anbefales Dennis Jürgensens splattergyser KadavermarchKadaverjagt og den selvstændige fortsættelse KadaverjagtHer skal anbefales Dennis Jürgensens splattergyser Kadavermarch og den selvstændige fortsættelse .