Bøger / faglitteratur

Centreret ridning : i et med hesten


Beskrivelse


Gennem en rideform, der koncentrerer sig om kroppens centrale midtpunkt og resulterer i en perfekt kropsbalance og en indre overensstemmelse mellem hest og rytter, gives ryttere hjælp til at forbedre og forfine deres ridning og deres evne til at formidle deres forståelse til andre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2017

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 5. jan. 2017

Oplev magien ved at føle dig som "et med hesten" med inspiration i denne nyoversatte 2. udgave af en klassisk hestebog. En godbid især for voksne øvede ryttere.

"Forestil dig du er en hest". Sådan lyder en overskrift i bogen. "Centreret ridning" er et øget fokus på rytterens egen krops center for at føle større harmoni med hesten. Bogen giver en introduktion til begrebet. Herefter følger en beskrivelse af 4 basiselementer, der er grundlaget for forfatterens mangeårige undervisning af ryttere. Som hun skriver: "For at du kan gøre din hest glad, må du lære din krop at kende og have fuld kontrol over den, og det opnår du kun ved at begynde at ride efter det, jeg kalder de fire basiselementer". Elementerne er "øjnene, "vejrtrækningen", "centrering" og kroppen set som et antal "byggeklodser". Bogen har afsnit om indlæring, anatomi, balance og kropsbevidsthed. Praktiske afsnit med tegninger og fotos af fx "Halve parader og selvbæring" og "Volter og vendinger". Sally Swift (1913-2009) fik som 8-årig konstateret en krumning af rygsøjlen, en skoliose. Kampen for førligheden og den nødvendige træning af hendes egen krop er basis for Swifts ide om at undervise ryttere i centreret ridning.

Sympatisk hestebog med styrke i instruktive fotos og tegninger.

Dette er 2. udgave i en ny oversættelse. Udkom på engelsk i 1985 og dansk 1. udg. i 2000. For den voksne rytter fx også Kunsten at ride uden bid.