Bøger / faglitteratur

Champagne, riskager & andre misforståelser


Beskrivelse


Guide til dem, der ønsker at arbejde i modelbranchen. Forfatterne giver tips om alt fra setcard og booking til gode råd om træning og personlig pleje.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2008

af

af

Katja Larsen

d. 16. okt. 2008

Champagne, riskager og andre misforståelser henvender sig til kommende modeller og andre nysgerrige sjæle.

Anna P. og Tor Andersen har begge modelerfaring og Anna P. er desuden kendt som vært på den danske version af Topmodel, som har gået på TV3. Champagne, riskager og andre misforståelser er skrevet i en afslappet tone og bogens titel kører på alle de fordomme, som mange har, om det at være model. I bogen beskrives livet som model på godt og ondt. Det kan blive en succes, hvor der tjenes store penge, rejses verden rundt, og man kan blive internationalt kendt. På den anden side er det en overfladisk verden, hvor kun de stærkeste overlever. Der stilles store krav og der festes for vildt. Forfatterne giver deres bud på, hvad der skal til for at få succes og de kommer blandt andet ind på ,hvad du kan gøre for at få din drøm til at gå i opfyldelse, din opførsel på jobbet, kost og hudpleje.

Tor Andersen har desuden skrevet bøgerne Tøj til forretningsmanden, 2007 samt Tøj til forretningskvinden, 2008. Af andre bøger om fotomodeller er der bl.a. kommet bogen Livet som model : fra drøm til catwalk, 2008 og den beskriver de samme emner. Anmeldte bog er blot en hel del mere indbydende i layout.

Unge med en drøm om at blive model vil sluge bogen. Elever der skal skrive opgave om deres drømmejob vil kunne bruge bogen. Champagne, riskager og andre misforståelser beskriver jobbet som model på godt og ondt. Den skal nok blive et hit blandt unge lånere.