Bøger / faglitteratur

Champagne


Beskrivelse


En beskrivelse af regionen og udviklingen af champagne. Herefter beskrives bl.a. forskellige champagne-typer, markedsføringen, druetyperne, produktionsforhold, champagneglas og kunsten at nyde en god champagne. Til slut vurderes udvalgte årgange fra 1959-2016 og 90 producenter, udvalgt efter kvalitet og tilgængelighed på det danske marked.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 13. okt. 2017

Fornemt og begejstret værk om champagne, som har oplevet en renæssance i løbet af de senere år. Vinentusiaster og andre, som ikke kun interesserer sig for den gyldne bobledrik i forbindelse med nytårsaften, kan glæde sig.

Søren Frank er mad- og vinredaktør på Berlingske og forfatter til bl.a. Barolo. Denne gang deler han ud af sin viden og kærlighed til champagne, som han først sent fik smag for. Bogen åbner med en beskrivelse af regionen og udviklingen af "Den onde vin", som i slutningen af 1600-tallet vandt indpas i de finere kredse i England og siden har været et eksportprodukt domineret af de store huse, négocianterne. Herefter beskrives bl.a. forskellige champagne-typer, markedsføringen, druetyperne, produktionsforhold, champagneglas og kunsten at nyde en god champagne. I bogens sidste del vurderes udvalgte årgange fra 1959-2016 og 90 producenter, udvalgt efter kvalitet og tilgængelighed på det danske marked. Med ordbog, importørliste og register.

Inspirerende og velfortalt bog, som giver en grundig baggrundsviden om stort set alt, hvad der har med champagne at gøre, men som også har mange små, finurlige historier med. Med den baggrundsviden vil oplevelsen af boblerne i glasset uden tvivl forøges. Desuden en smuk coffee table-bog, indbundet i grønt lærred og karton. Rigt illustreret.

Der er fx ChampagnebibelenEn duft af champagne og det meget grundige opslagsværk En duft af champagne, hvor nærværende bog med sit hensyn til danske forhold er mere anvendeligDer er fx Champagnebibelen og det meget grundige opslagsværk , hvor nærværende bog med sit hensyn til danske forhold er mere anvendelig.


Berlingske tidende

d. 12. okt. 2017

af

af

Jesper Uhrup Jensen

d. 12. okt. 2017