"Kom ikke og sig, at pop ikke kan være både mangfoldig, opfindsom og fuld af indsigt i kærlighedens væsen. Men kom og sig, at det magter Justin Bieber ikke. Med sit nye album, 'Changes', leverer den canadiske superstjerne en monokrom og småborgerligt spejlblank udgave af kærlighedskataloget ... Musikalsk bliver sangene holdt i et behageligt mellemtempo. En sval og glasklingende hyldest til kærligheden. Musik, der ikke kan gøre en kat fortræd (...) Helt gennemsigtige sange med fine eller anonyme, farvestrålende eller forglemmelige synthmelodier og nemme beats. Perfekte at afspille fra mobilen".