Charles Baudelaire

I dette store essay om Baudelaire forsøger Sartre at overføre sine ontologiske kategorier på analysen af en menneskelig personlighed. Og vi får på denne måde ikke alene en analyse af Baudelaire's liv og værk, men også en demonstration af Sartre's eksistentialistiske fænomenologi. Sartre's hovedtese er, at »menneskets frie valg af sig selv er absolut identisk med, hvad man kalder dets skæbne«. Og gennem en række fine iagttagelser, dokumenteret med citater især fra Les Fleurs du Mal og Les Paradis arti-ficiels samt fra breve, viser Sartre, hvorledes Baudelaire livet igennem intet har forsømt for i sine egne øjne at forvandle sit liv til en skæbne. Eller med Sartre's ord: »Han er det menneske, som dybest fornemmer sin menneskelige lod, men også den, som mest lidenskabeligt har søgt at tilsløre den for sig selv«. Sartre's ofte noget uklare teorier og - i de filosofiske værker - tungt fordøjelige sprog vinder meget ved som her at blive anskueliggjort i en bestemt hensigt. Karen NyropChristensens fortrinlige oversættelse bidrager yderligere.

Læs hele vurderingen