d. 29. apr. 2014
af
af
Ulrich Breuning
d. 29. apr. 2014
Filmen Cheap thrills, 2013 er en kulsort gyserkomedie med stigende splatterkurve, der primært henvender sig til horrorgenrens aficionados. Filmen indeholder dog bag effekterne en velfortalt moralsk diskurs, som udvider målgruppen til et voksent publikum med interesse for sindrige, udspekulerede uhyggehistorier. Men de ekspressive voldsudladninger er meget ubehagelige.
Craig har dejlig kone og barn. Og er i en grad på spanden. Bagud med husleje og fyret fra arbejde. Da han drukner elendigheden på en bar, møder han sin gamle ven Vince og et mystisk ægtepar, som vædder om hvad som helst. Alle fire havner i ægteparrets luksusbolig. Men nu med Craig og Vince, der begge har hårdt brug for penge, som kombattanter i et farligt og djævelsk spil uden sikkerhedsnet. Hvem tør gå længst? Fra en forholdsvis uskyldig start, hvor man fx skal turde klappe en stripper bagi, eskalerer filmen med fækalier, afhugget finger og hundespisning for til sidst at ende med total ydmygelse og drab. På den måde en ægte splatterfilm, mens den grundlæggende historie om væddemål med skjult dagsorden og uhyggelige undertoner er beslægtet med skæbnefortællinger.
Grundplottet kunne være skrevet af en Edgar Alan Poe, mens det filmiske udtryk genfindes i talrige splatterfilm. Fx serien om Motorsavsmassakren.
En rigtig god, velgennemtænkt og overraskende historie - bizar og grotesk - som i og for sig er anbefalelsesværdig for folk med stærke nerver for nu at bruge en anmelderkliché. Så anbefalingen er altså betinget.
