Da Jenny fylder 40, synes hendes mand Magnus ikke, at det er nødvendigt at fejre hende. Hendes veninder tager derfor sagen i egen hånd, for Jenny skal have sin fest. For alle voksne læsere af romantiske feel good-romaner.
Jenny fylder 40 og veninderne Jessika og Sarah vil arrangere en surprise fest for hende. Men da de tager kontakt til Jennys mand Magnus, meddeler han at de ikke fejrer fødselsdage i familien. Men Jenny elsker jo fester? Samtidig er Jenny begyndt på et chokoladekursus, hvor hun bliver meget glad for den unge underviser Emil. Nu er det tid til at Jessica og Sarah ryster lidt op i den kedelige Magnus, så han indser han er på vej til at miste Jenny med sin uopmærksomhed. Bogen er 2. del af den svenske serie "Højtiderne".
Dette er en virkelig sød og hyggelig roman, om at træde i karakter, stå op for sig selv og turde bede om den opmærksomhed, som man som kvinde er god til at give andre. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og med et underliggende lag af forsigtig, underspillet humor. Den farverige forside signalerer hygge og romantik. For alle der kan lide chokolade og kærlighed.
Kan sammenlignes med andre hyggelige og romantiske feel-good romaner. Her kan fx nævnes svenske Jenny Fagerlunds Hilsen fra BåstadHjem til Holly Close Farm eller engelske Julie Houstons Hjem til Holly Close FarmKan sammenlignes med andre hyggelige og romantiske feel-good romaner. Her kan fx nævnes svenske Jenny Fagerlunds Hilsen fra Båstad eller engelske Julie Houstons .