Forfatteren og teatermennesket Lis Vibeke Kristensen (født 1943) har her skrevet en lille roman om at ville døden og om at give og tage. Dina, feteret skuespiller og teaterchef, får en hjerneblødning lige inden sin afskedsforestilling. Hun bliver lammet og mister talens brug og havner ensom og desillusioneret på et plejehjem med uinteresseret personale. Eneste lyspunkt er computeren, hvor hun med én hånd er i stand til at gå på nettet. Hun kredser om selvmord, og på nettet træffer hun en ligesindet, Philipe. Han er inkarneret pariser, levemand, veluddannet og magtfuld. Efter en ulykkelig kærlighedshistorie og en i egne øjne utilgivelig synd, er han også parat til at dø for egen hånd. Dina beslutter sig for en langsom død, kun holdt oppe af lidt chokolade. Dina og Philipe følges i korte kapitler, hvor man får indblik i nutid og fortid. En del af deres mailkorrespondance gengives, åndfuld, reflekteret og velartikuleret, men så bliver der længere og længere mellem livstegnene, fordi de begge er ved at miste grebet om deres tilværelse. Dina sender et nødråb til Philipe, som straks kommer til København og tager hende med væk fra plejehjemmet for at tage sig af hende i den allersidste tid. Romanen er velskrevet og -komponeret, men fanger ikke for alvor. Måske fordi den virker lidt fortænkt, eller fordi hovedpersonerne ikke rigtig overbeviser. Omslaget gør ikke meget for bogen.