I denne fortsættelse af Din tjener hører - som forudsætter læsning af denne - følger vi det lille nøjsomme, troende og over-troende samfund i Norbotton i slutningen af 80'erne. Didriksjernbane er endnu ikke bygget, blir det heller ikke i denne bog, hvor den iøvrigt næsten ikke omtales. Didrik er blevet skriver hos lensmanden, og hans dejlige Anna-Stava er lige forelsket og ligebange for, at der skal komme noget i vejen for deres bryllup, som de dog når på bogens sidste side. Krybskytte jægeren Nicke må til byen til rettergang og dømmes for at have nedlagt en elgulovligt. Catarina-Mor og Gusta'Paulus finder endelig hinanden og dør så at sige i samme seng, lykkelige over sammen at kunne tage ud på den sidste rejse. Didriks søster Tilda jager en bjørn påflugt ene pige. Jo, der sker stadig mangt og meget blandt disse slidsomme, stædige, voldsomme og hjælpsomme mennesker. Natur-, miljø-, tids- og personskildringerne er lige levende og varme ogfremragende som i første bind. Menpersonligt finder jeg stilen og sproget i bogen ikke så helt let tilgængeligt, hvilket desværre nok indskrænker læsekredsen lidt, fx. vil mange familieromanlæserenok ikke kunne klare den.