Cinderella

ML begyndte at skrive om menneskelige isolation og en kærlighedsberøring, hvor sproget på en mærkelig måde var i stand til at materialisere, hvad det omhandlede. Disse jeg-oplevelser har hun siden omsat i et stadigt større socialt rum. Samtidig har hendes sprog fået mete direkte henvisning til en omliggende virkelighed - uden at hun derfor har sat sin særlige billedmæssige kvalitet og originalitet over styr. Synsvinklen i denne bog har en kvinde - »hun«. De fleste digte søger at skabe bevidsthed omkring kvindens situation, den udbytning, hun vedblivende har været udsat for. Det er en barsk virkelighed, som gang på gang slår over i et slags surrealt mareridt. Hendes verden er nemlig indtil uigenkendelighed fremmedgjort og fuld af undergang, men også af længsel efter udfrielse. Der er således tale om en form for programdigte, de spejler tilstanden, men giver ingen nemme løsninger og de mister heller ikke deres kunstneriske intensitet ..

Læs hele vurderingen