Doc og Mortensen er på vej rundt i det nordøstgrønlandske distrikt med et cirkulære, der meddeler, at alle fangststationer skal nedlægges og personalet sejles hjem. Den nye samling skrønerfølger reaktionerne hos de gamle kendinge Mads Madsen, Sorte William, Lille Pedersen osv., der alle modtager beskeden på hver sin måde og får hver sin skrøne om hjemsendelsen og - for de flestesvedkommende - returneringen til Nordøstgrønland. Det er en meget veloplagt Jørgen Riel, der med stor humor og kærlighed til landet og personerne slutter en epoke af - og i sidste skrøne trækkertråden til den allerførste. Heldigvis har han også lagt kimen til en ny række skrøner, idet hovedparten af persongalleriet er samlet i Scoresbysund til nye tilværelser.