Bøger / skønlitteratur til børn

Cirkus Fiesta


Beskrivelse


Billedbog. Hvordan skal det dog gå med Cirkus Fiesta, når samtlige optrædende har mistet talentet? Jo der er en lille, sød pige med i cirkus, og hun kan fortælle historier, så teltet bliver fyldt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ulla Møller

2007

De 3-6-årige vil nyde denne lidt anderledes cirkusfortælling sammen med en god snak om cirkus og cirkusliv.

Der er allerede udkommet flere titler af den unge (1977) belgiske forfatter og illustrator. Han har både tegnet og fortalt historien om det lille famliecirkus, Cirkus Fiesta. Illustrationerne er fine, stemningsfulde akvareller med et lidt "altmodisch" præg, der næsten forleder til at skrive "en cirkus". Også de artister der plejer at optræde hører til i en anden tid. Her er den stærke mand, den skæggede dame, en kanonkonge, en fakir, en bjørnetæmmer og andre gøglere fra tidligere tiders markedspladser. Uheldigvis har de alle mistet deres talenter. Fiesta burde være på fallittens rand, men takket være jegfortælleren, en lille artig pige hvis eneste talent er at fortælle historier, er teltet fyldt hver aften. I lighed med Grebans andre bøger rummer beretningen om Cirkus Fiesta en god portion humor, men også et vist vemod hvilket passer fint til en fortælling om et cirkus, hvor gråden og det farlige lurer lige under latteren og begejstringen.

Alt for ofte drukner cirkushistorier i klovnerier, skæg og ballade. Derfor er det svært at finde en billedbog om cirkus og artister, der som denne skildrer en tilværelsesform, der måske er på retur med både lune, alvor og respekt.

Dette lille stykke metafiktion er en hyldest livet i cirkus og til fortællingen. Når sandsigersker, knivkastere og oversavede damer kommer til kort lever fortælleren og kan berette om det der var en gang.



Informationer og udgaver