Bøger / skønlitteratur til børn

Cirkus Mille : historier og cirkustræning


Beskrivelse


Billedbog. Motor Mille fra Ramasjang fortæller om dengang hun fantaserede sig til sit helt eget cirkus. I det cirkus optræder Bo Bomstærk, Trylle-Torben og mange flere. De har hver deres historie og giver gode råd.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2016

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 17. okt. 2016

Motor Mille fra Ramasjang fortæller om dengang hun drømte sig til sit helt eget cirkus. Hun præsenterer de forskellige cirkusartister, fortæller historier om dem og videregiver deres gode råd. Fra 5-8 år.

I Milles cirkus optræder Bo Bomstærk, Trylle-Torben, Anaya og Donatello, Volmer Vov, Elastiske Else og Mille selv, der er cirkusdirektør. Mille fortæller historier om hver enkelt artist, og de råd de giver, handler om alt muligt, som at man skal øve sig for at blive tryllekunstner og man skal huske at spise rugbrød med Nutella for at blive stærk. Forfatteren Mille Gori er kendt fra Ramasjang og Gabriel Diaz har illustreret andre udgivelser med Ramasjang-figurer.

Bogen fungerer bedst, når fokus er på glæden ved cirkus, men den fragmentariske fortællestil og de mange blandede råd, får den til at fremstå lettere rodet. Bogen er fuld af kække henvendelser til barnelæseren, og nogle steder er det sjovt, men andre steder sidder man tilbage med en fornemmelse af, om vitsen i virkeligheden er henvendt til den voksne, henover hovedet på barnet. Der er desværre mange fejl, som samme i stedet for masse og vidst i stedet for vist.

Hvis man gerne vil vide mere om cirkus, kan fakta-bogen Alt om cirkusCirkus Saragossa anbefales. Cirkus Saragossa er en god oplæsningsbog om en cirkusfamilieHvis man gerne vil vide mere om cirkus, kan fakta-bogen Alt om cirkus anbefales. er en god oplæsningsbog om en cirkusfamilie.