CJ7 med den uddybende eftertitel "den magiske rumhund" er en kinesisk sci-fi-folkekomedie i børnehøjde eller en såkaldt familiefilm, hvor den primære målgruppe godt nok er lidt ældre børn, men deres voksne kan såmænd sagtens kigge med.
Lille Dicky bliver mobbet i middelsvær grad i den fine privatskole, som hans fattige far egentlig ikke har råd til, at han går i. Men sønnen skal have den chance, som faderen aldrig fik. Og det er ingen skam at være fattig, hvis man bare er et ordentligt menneske, lyder faderens evindelige mantra. En dag finder faderen på lossepladsen en slags bold, der viser sig at være et lille rumvæsen, som Dicky kalder CJ7. Rumvæsenet skaber glæde og giver fornyet livsmod, og da faderen bliver udsat for en arbejdsulykke med døden til følge, er det CJ7, der liver ham op igen!.
Et lille væsen fra rummet, der trøster en lille, lidt ensom dreng. Lyder det bekendt? CJ7 kan da også sagtens ses som en kinesisk pendant til Steven Spielbergs mesterværk E.T. Og på et tidspunkt, hvor drengen får oprejsning i skolen, kan man godt få den mistanke, at Hong Kong-skuespilleren Stephen Chow, der ellers er kendt fra karatefilm, men som her både instruerer og spiller faderens rolle, har set Søren Kragh-Jacobsens Gummi Tarzan.
Filmen er sympatisk i sit sigte, men en karikeret spillestil og nogle sært sjove scener omkring faderens ulykke, der jo får fatale følger, virker meget fremmedartet i et ellers meget vestligt orienteret filmsprog. Kan svagt anbefales.
