Coaching betyder at give omsorg og støtte, og denne udviklings- og læringsstrategi har sine rødder i idrættens verden. Her har metodens anvendelse givet succesrige resultater, og det er på baggrund heraf, at coaching får stadig større udbredelse i erhvervs- og organisationslivet. Bogen giver en god introduktion til coaching i teori og praksis med eksempler og erfaringer fra idræts- og erhvervslivet. Desuden funderer den coaching i forhold til forskellige ledelsesteorier og gør rede for læringsmodellerne. Og endelig præsenteres nogle praktiske cases på coaching med fortolkninger. Bogen kobler på en let forståelig måde coaching, læring og udvikling sammen, og det perspektiveres, at også set i global sammenhæng er der behov for nye tilgange til at tackle kulturel forskellighed. Det er den hidtil mest omfattende bog om coaching på dansk skrevet af kompetente danske bidragydere, der kommer fra både idrættens og erhvervslivets verden. Bogen vil interessere og inspirere de mange, der beskæftiger sig med lærings- og organisationsudvikling, og den henvender sig både til medarbejdere, ledere og konsulenter inden for idræts-, erhvervs- og organisationslivet. Omfattende referencer.