Musik / jazz

Coco bongo


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Seneste udgave, musik (cd)

Coco bongo

Major to minor

S.I. ("Smørrebrødsindianeren")

Bad luck ain't bad enough

Reformation

You are all I want

Underdog gospel

Bob Dylan

Broadway swing


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Information

d. 24. sep. 2009

af

af

Peter H. Larsen

d. 24. sep. 2009

"Ben Besiakow tilføjer med sit ligefremme klaverspil autentisk 'jazzlyd' til projektet, som har Knudsen som komponist til alle titler. Anders Christensen på bas og Kresten Osgood ved trommerne leverer grooves så nærværende, at man tror, Butch Warren og Billy Higgins er genopstået, og Knudsen selv præsterer de klanglige åbenbaringer, vi har vænnet os til, og føjer med begge [sine nye] cd'er en facet af varme til sit spil, som jeg har haft svært ved at finde på foregående projekter".


Weekendavisen

d. 30. okt. 2009

af

af

Ib Skovgaard

d. 30. okt. 2009

"Musikken sidder lige i skabet og hviler i sig selv, den foregiver ikke at være andet end den er: swingende, bluesbetonet straight ahead jazz. Knudsens selvkomponerede repertoire lyder som melodier, man synes at have hørt før. Det er i sig selv en lille blindfold test at gætte inspirationer og forlæg fra jazzens katalog af blues og ballader ... De fire musikere behersker snildt jazzens dialekter og pianisten Ben Besiakov er i storform, han går perfekt i hak med Christensens root-bas og Osgoods pulserende trommer med groove og feeling. Knudsens varme guitarlyd og veldisponerede solospil er uden så mange dikkedarer. Fraser og linjer er sikkert og overskudsagtigt spillet ... Viser en længe savnet og nu modnet facet af [Knudsens] musikalske identitet".


Politiken

d. 7. sep. 2009

af

af

Thomas Michelsen

d. 7. sep. 2009

"Sjovt nok lader Niclas Knudsen ligesom Nikolaj Hess de funky eksperimenter ledsage af en 'renere' udgivelse af mere mainstreamet jazz-art. I Knudsens tilfælde i form af en kvartetplade, der lader en ægte jazzguitarlyd fra hans hollowbody Gibson folde sig ud, så det decideret swinger ... Igen er alt materialet skrevet af Niclas Knudsen selv. Alligevel lyder meget af det som standards, og melodierne ryger lige ind på lystavlen. Kresten Osgood kan alt, hovedpersonen selv sprudler, 'AC' er steady as a rock, og Besiakov ved tangenterne er en fornøjelse. De fire genopfinder swing, blues med mere på en herlig skive, der lyder frisk og lysegrøn, samtidig med at den helt klart har rødder i historisk muld".


Jazz special

Nr. 111 (2009)

af

af

Bjarne Søltoft

Nr. 111 (2009)

"Knudsen har længe ønsket at indspille en straight-ahead jazzskive ... Men hvorfor skal det være så retro-retro, at vi plantes direkte i 1950er-jazzen uden stænk af originalitet eller personlig indgang til stoffet? ... Knudsens velklingende guitar holder sig på det sikre, men falder let til trivialiteter ... Som helhed et vellydende, fordringsløst hyggeprodukt".



Informationer og udgaver