Månebrand
Kasper Juhl
Norval Greenwood har fået brev fra sin far, som han ikke har set siden han var lille. Men i stedet for lykkelig genforening ender det i et bizart voldsorgie. For far er ikke spor rar, og der kommer mærkelige lyde fra kælderen.
Beskrivelse
Minder om
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 15. juni 2020
af
af
Annemette Schønberg Johnsen
d. 15. juni 2020
Norval har fået brev fra sin far, som han ikke har set i 30 år. Men i stedet for en lykkelig genforening ender det i et obskurt voldsorgie. Indie-horrorthriller med kulsort humor, til genrens fans fra 15 år og op.
På omslaget ser vi hovedrolleindehaver Elijah Wood, blodindsmurt med en stegegaffel i hånden. Han spiller 35-årige Norval Greenwood, der ikke har set sin far siden han var 5. Nu vil hans far gerne se ham, men det går slet ikke som Norval har håbet. Manden er decideret ondskabsfuld, og pludselig er han død. Den sørgende Norval må ordne det praktiske, men om natten hører han mærkelige lyde fra kælderen. Og mere skal ikke afsløres her. Filmen er instrueret af Ant Timpson fra New Zealand, som fik inspirationen i forbindelse med sin egen fars død.
Elijah Wood med overskæg og underlig frisure ligner ikke helt sig selv, som vi kender ham. Men han bringer sin sædvanlige ærlige troskyldighed ind i den vanvittige historie, som efterhånden giver mening. Det er en fortælling om bedrag og en søns sorg over at have mistet den far, han næsten ikke har kendt. Filmen får solid kant af de bizarre optrin, de brutale voldseffekter og den dybsorte humor. Samt af replikker som "Sæd indeholder mere protein end et øre" og "Du har ikke rosin-øjne". Kræsne horror- og splatterfans vil være vældig godt fornøjede.
Man kan næsten ikke undgå at tænke på nogle af Tarantinos film. En anden sammenligning kunne være Cheap thrills.
