Compton : a soundtrack by Dr. Dre

"I en verden af singler formår få som han at lave en så helstøbt og dragende albumoplevelse. Det er muligt, at han har kaldt det "the soundtrack", fordi det er inspireret af "Straight Outta Compton"-filmen, men det er nærmest en film i sig selv, hvor musikken fremkalder klare billeder på nethinden. Både i udtryk og indhold minder Dr. Dre os om kvaliteterne i tilbagelænet G-funk og god, gedigen gangstarap. Godt gået af en 50-årig milliardær".

"Having produced NWA's Straight Outta Compton (key track: Fuck Tha Police), Dre stopped being political shortly afterwards. Tracks like Animals, though, are sad and outraged: how can racism and deprivation still be this bad a generation on? Like the album that asks it, the question is a really good one".

Læs anmeldelse

"Det er en cadeau til Dres ambition, at han lyder lige så engageret side om side med nye kræfter som kendinge som Ice Cube og Snoop Dogg. Kun én gæst, Eminem, formår at sabotere sit vers med en linje om voldtægt, der er så latterlig, at den ikke fortjener at blive citeret.Nu har Dr. Dres fans endelig fået det fantastiske album, de har håbet på. Man kan vælge mellem en »clean« og eksplicit udgave".

Læs anmeldelse

"Gennem de 16 nye tracks står det klart, at Dr. Dre slet ikke vil væk. Han vender ikke bare tilbage til hiphoppen som rapper, men vender tilbage til sin fødebydel, Compton, og gadens sprog. Både til de gamle dage, hvor pusheren Eazy-E vekslede fortjenesten fra stoffer til indspilninger af N. W. A., og til den musikalske frontlinje, hvor Kendrick Lamar står som et brændende bål midt på Comptons hullede asfalt veje ... Dr. Dre vender tilbage, fordi han er skolet i hiphop. Her betyder status og konkurrence alt. Og med 'Compton' viser han, at han stadig har evnen til at levere de eksplosive beats, der åbner sig som soniske galakser af detaljer og stadig kan lancere de største talenter med striben af brillante gæsterappere".

"Hvis man troede, at "Compton" rent musikalsk ville være dagsordensættende, skuffes man. Albummet er solidt og iørefaldende håndværk, og bedst virker den hårdkogte "One Shot One Kill" med Snoop Dogg, den groovy, sofistikerede "Genocide" med Kendrick Lamar, mens Eminem sørger for, at man slår sig lidt på den ellers velourbløde "Medicine Man"".