d. 10. mar. 2009
af
af
Helle Winther Olsen
d. 10. mar. 2009
Et elsket forfatternavn i kombination med en stilsikkerog eksotisk forside skal nok sikre fine udlånstal hos de kvindelige læsere. Denne bog kan med andre ord selv.
To søstre er forelsket i den samme mand; Jeannette gifter sig med ham og Constance stikker af og bosætter sig på Bali, hvor hun ernærer sig som musiker og komponist. Mange år senere ligger Jeannette for døden, og scenen er sat for genforening og for tanker tilbage til ungdomstiden og det der skilte de to meget forskellige søstre. Constance er oprindeligt hittebarn og bruger nu tiden omkring adoptivsøsterens sygdom på at søge oplysninger til at hele sin identitetsopfattelse. Ind på scenen træder også Jeannettes voksne søn Noah som er forelsket i en illegal immigrantpige fra Uzbekistan; denne Roxanas skæbne flettes ind i Connies uden at det egentlig fører til noget. Og her ligger mit problem med bogen: jeg bliver ganske simpelt ikke grebet af disse skæbnehistorier, som tilsammen er for lange og lidt kedelige. Men jeg udelukker ikke, at et modent, mere tålmodigt kvindeligt publikum også vil tage denne historie af yndlingsforfatteren til sig.
Rosie Thomas har skrevet en perlerække af velskrevne og vedkommende underholdningsromaner; denne nyeste er dog ikke en af hendes bedste trods forfatterens tilløb til indfølte kvindeportrætter.
En meget stilfærdig og langsomt udfoldet beretning om to søstre og deres kærlighed til den samme mand. De mødes og genforenes omkring den ældste søsters dødsleje.
