Control skildrer forsangeren i bandet Joy Divisions korte, hektiske liv. Der er altså tale om en biografisk film, der især henvender sig til et publikum, der kender bandet og sætter pris på 1970'ernes mere blide punk-rock. Men filmens iboende drama om en skrøbelig kunstnersjæl, der brænder sit lys i begge ender og uvægerligt går til grunde, har appel til et bredt publikum.
Manchester-drengen Ian Curtis, føler, at han mister kontrol, da han får konstateret, at han lider af epilepsi. Han skal gå tidligt i seng og holde sig fra alkohol, men han lever nattelivet på scenen som forsanger for Joy Division. Og de våde varer er lige ved hånden. Han er også splittet mellem forholdet til sin kone og en elskerinde og lider af svære depressioner. I 1980 begår Ian Curtis, selvmord. Kun 23 år gammel. Lige før det helt store gennembrud i USA.
Biografiske film om rocklegender dukker jævnligt op, og Control har forgængere i film som The Doors om bandet af samme navn og såmænd også i Walk the line om Johnny Cash. Men Control har nu sin helt egen tone. Den er nemlig instrueret af den hollandske fotograf Anton Corbijn, der kendte bandet og Ian Curtis. I smukke s/h billeder rister han en meget smuk og vemodig rune for en plaget sjæl, hvor dæmonerne til sidst overtager kontrollen over liv og mening.
Gribende og anbefalelsesværdig film om en kunstner, der er sin egen værste fjende. Men filmen får ikke rigtig fat i sygdomsbilledet og dermed kommer man ikke for alvor under huden på Ian Curtis.
