Bøger / skønlitteratur / roman

Courtneys krig


Beskrivelse


I slægtskrøniken om Courtney-familien er den smukke Saffron Courtney spion under 2. verdenskrig samtidig med hendes tyske anti-nazistiske mand deltager i store luftslag. Finder de to elskende mon en fredelig fremtid sammen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. apr. 2019

Er du til underholdning krydret med romantik vil du elske Wilbur Smiths slægtskrønike om familien Courtney. I centrum er Saffron Courtney, som er opvokset i Afrika, men nu arbejder som spion, mens hun drømmer om en om en fredelig fremtid med den mand hun elsker.

Tiden er skæbnesvangre 1939. Saffron er gift med den idealistiske tyske industrimagnat-søn Gerhard von Meerback. Krigen skiller dem ad. Gerhard straffes af nazi-regimet, da han hjælper jøder med at flygte. Han får valget mellem koncentrationslejren Dachau eller at blive "en perfekt nazist". Med et medfødt talent som pilot deltager han i 2. verdenskrigs mange store luftslag. Han kæmper ikke for nazi-tyskland, men for det fædreland han elskede før nazisterne ødelagde det. Og han drømmer hedt om at vælte det nazistiske rædselsstyre. Samtidig sendes Saffron på en farlig mission til Belgien og jages af en skruppelløs nazistisk spion. Vil hun og Gerhard blive forenet? Denne roman følger op på Krigsråb, hvor vi første gang lærte den smukke og handlekraftige Saffron Courtney at kende. Romanen er skrevet af Smith i samarbejde med David Churchill.

Superunderholdende roman, hvor ikke mindst seje Saffrons indsats som spion og Gerhards idealisme er medrivende fortalt.

Smith har en niche i brede underholdende spændingsromaner. Kan fx sammenlignes med Ken Follett, der også holder spændingsniveauet over mange sider.