"Takket være Cat Powers drømmende, nasale fraseringer og karakteristisk spartanske lyd savner jeg egentlig ikke stringens og sammenhæng, men på samme tid må jeg også bare konstatere, at den radikale renselsesproces på 'Jukebox' [2008] udmøntede sig i et kunstværk, som den tredje portion coverversioner ikke rigtig kommer i nærheden af ... De personlige valg og livsomstændigheder begrunder den tredje ombæring 'Covers' fra Cat Power, men albummet formår ikke at overbevise om, at Cat Power også fremover vil kunne finde ny afgørende inspiration i fortolkningskunsten".