Bøger / skønlitteratur til børn / westerns

Cowboy-lærlingen


Beskrivelse


Tegneserie. Historier fra cowboyhelten Lucky Lukes sjove, fjollede og vilde barndom fyldt med gode venner, sheriffer og indianere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 20. juli 2016

Finurlige tegneseriestriber fra det vilde og sjove Vesten og westernhelten Lucky Lukes fjollede barndom. Fra cirka 10 år.

Lucky Luke er nok den mest kendte tegneseriecowboy af dem alle. Igennem mange år og albums har danske tegneseriefans kunne læse om hans oplevelser på prærien. Nu kommer der så en serie af albums, der fortæller om dengang, den stakkels, ensomme cowboy var knægt. I det første album får vi først en kort historie om, hvordan Luke som baby blev fundet af en revolvermand, der sørgede for, at han fik et sted at bo. Resten af albummet er fyldt med korte ensidesstriber, der hver især fortæller en lille historie. Serien er skrevet og tegnet af Achde, der overtog hovedserien fra seriens skaber Morris for nogle år siden.

Hvis man er til gakkede vittigheder og især elsker humoren i serien om Lucky Luke, så skal man nok kunne trække på smilebåndet af de små, hyggelige, skøre og harmløse situationer.

Både serierne "Den Lille Splint" og "Lille Viggo" fortæller historier fra kendte tegneseriefigurers tidlige år.