Spil / computerspil

Crash : mind over mutant


Beskrivelse


Platformsspil. Nu er den skøre Dr. Neo Cortex på spil igen! Den gale videnskabsmand - og superskurk - vil endnu engang overtage verdensherredømmet, og denne gang ved hjælp af frygtindgydende mutant-monstre. Crash, Aku Aku og Coco må klare ærterne på vegne af menneskeheden.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2009

af

af

Finn Christiansen

d. 16. jan. 2009

Nintendo DS. Platformspil med den gamle kending Crash Bandicoot i hovedrollen. Børn fra 8 til 12 år er målgruppen, sværhedsgraden kan magtes af de mest garvede 8-årige DS-gamere. Sproget er engelsk, men det betyder intet for anvendelsen eller forståelsen af spillet. PEGI: 7+ og ikon for vold, som i mine øjne er harmløs.

Dette er tredje Crash-titel til DS - og desværre den mest skuffende. Historien har igen den skøre Dr. Neo Cortex som superskurk, og han vil endnu engang overtage verdensherredømmet. Denne gang ved hjælp af mutant-monstre. Crash, Aku Aku og Coco (som alle Crash-fans kender og elsker) må klare ærterne på vegne af menneskeheden. Undervejs udvikles plottet kun ganske lidt og er reelt uden betydning for spilleren, så det er absolut ikke dét, som kan frembringe spilleglæden. Og modsat de tidligere ofte fantasifulde og overraskende Crash-spil, så er det en ret kedelig og stillestående affære i denne omgang. Banerne og fjenderne er kedelige og forudsigelige, old school på den ufede måde. Grafikken og udnyttelsen af de to skærme er ellers udmærket og styringen er god og præcis.

Forgængeren Crash of the titans, 2007 er langt sjovere. Det har netop det overraskende gameplay og de skøre indfald, som er Crash-spillenes eksistensberettigelse.

En skuffelse af de fæle. Crash-spil har ofte noget skørt og meget attraktivt over sig, men ikke ret meget denne gang. En kedelig omgang - kun for de ukritiske Bandicoot-fans!.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Hans Nielsen

d. 7. nov. 2008

Playstation 2. Action-adventure spil i Crash Bandicoote-serien. Dette nyeste udspil i den populære serie er bygget over en historie om, at opfinderne bag en populær ny elektronisk dims a la iPhone kan kontrollere dem, der bruger den. Vores helt den frygtløse pungrotte Crash er heldigvis upåvirket og kan derfor hjælpe sine venner i kampen mod manden bag djævelskabet, Dr. Neo Cortex, der står i spidsen for den ondsindede styring af andre. Spillet er tempofyldt, sjovt og varieret. Crash har et flot repertoire af bevægelser, der gør turen gennem de mange missioner til en virkelig underholdende oplevelse. Spillehajen vil ikke finde nye og revolutionerende features her, men den 6-12-årige spiller vil møde et spil, der er ualmindeligt velkørende, når de første grundlæggende bevægelser og angreb er indlært. Spillet kan køre i en dansk version hele vejen igennem fra manual og menu til de talte kommentarer. Ekstra godt er det for begynderen, at en stemme på dansk fortæller, hvilke tricks og specielle bevægelser, man med fordel kan benytte i en bestemt situation. Til start vælges mellem tre sværhedsgrader: "mild", "lusket" og "jamen!", så er tonen i spillet slået an. PEGI er 7+. Læs mere i den fremragende artikel her: http://en.wikipedia.org/wiki/CrashB̲andicoot.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Sven Jeppesen

d. 7. nov. 2008

Xbox 360. Crash : mind over mutant er endnu et platformsspil med den veludviklede punggrævling i hovedrollen. Spillet, der er PEGI-mærket 7+, minder meget om det tidligere Crash of the titans. Det har, som forgængeren, dansk tale, og det er vældigt egnet som familiespil. Doktor Neo Cortex er i spillet klar med en ny djævelsk plan for at overtage verdensherredømmet. Denne gang har han og kumpanen Doktor Nitrus Brio fremstillet en elektronisk personlig assistent, der under dække af at gøre folks liv lettere, overtager kontrollen med deres hjerner. Kun vores helt Crash Bandicoot kan modstå Cortex' onde opfindelse, og det er op til ham og vennerne at ødelægge de to skurkes planer. Og det prøver heltene Crash, Coco, Crunch og måske Aku Aku ufortrødent. Spillet er tilknyttet xbox-live og udformet med to-spiller-faciliteter (man spiller sammen med en partner eller med computeren/konsollen). To-spiller-muligheden gør, at man, fx som interesseret forælder, får mulighed for at spille sammen med sit barn. Typisk vil man da få tildelt Coco-rollen, som følger efter og skal samarbejde med Crash. Gennem Wumpa-øens krinkelkroge klatrer Crash på stejle vægge, slår propre næver, foretager snurretop-angreb og graver tunneler for at opsamle de glinsende og kraftgivende Mojo-krystaller, som gør at han kan besejre Dr. Cortex' skræmmende monstre. Ud over de charmerende og forvrøvlede lyde fra Crash, ledsages spilleren af en dansk speak, der overbevisende forklarer alle opgaver, så spilstyringen kan foregå næsten helt uproblematisk.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Sakena Ali

d. 7. nov. 2008

Wii. Action adventure platformsspil til wii. Crash Bandicoot er efterhånden en gammel kending i gamer-verdenen, med sine nu 12 år på bagen. Men Crash virker på ingen måde udmattet. Den spøjse pungrotte, der hovedesagligt er at finde i platformsspil, skal denne gang ud og redde verden fra den onde og gale videnskabsmand Cortex. Man kommer ind i et smukt fantasifuldt univers med sjove forhindringer, meget flot grafik og en rigtig god og intuitiv styring. Musikken klæder spillet særdeles godt, og alt går op i en højere enhed. Kronen på værket er de humoristiske og sjove dialoger, som ovenkøbet er indtalt af danske skuespillere, så helheden er perfekt. Jeg vil mene, at alle børn kan spille Crash, uden at skulle gætte sig til noget. Vi har her fat i en rigtig god titel, hvor der er kælet for detaljer og taget hensyn til det danske marked, hvilket må være en succes for alle børn og barnlige sjæle, der elsker platformsspil. Spillet er ikke innovativt eller noget nyt indenfor sin genre, men i og med det er en wii-titel, må man sige, at styringen er bedre end så mange andre wii-titler. Crash burde være at finde på alle biblioteker, selv små filialer, da jeg er sikker på det vil overleve i længden på både gameplay, humor og grafik. PEGI-mærkningen siger 7+, hvilket i mine øjne er sat lidt vel højt, da det er på dansk tror jeg at mange børn, måske sammen med deres forældre eller søskende, kunne spille det også selvom de er yngre. For 1 spiller.