Rytmebaseret roguelike adventurespil hvor du følger pigen Cadence i hendes jagt på hendes hjerte og den onde Necrodancer som har stjålet det. For dem der kan lide dungeons og tempofyldt elektronisk musik.
Spillet er et prisvindende, udfordrende, roguelike rytmespil. Her skal du bevæge din figur gennem en række evigt foranderlige dungeons til musikken, hvis vejen foran dig er fri bevæger du din figur, og hvis der er noget i vejen for dig, interagerer du med det. Et simpelt koncept som fungerer så længe du kan ramme musikkens taktslag - ellers er det monstrene i undergrunden som slår på dig. Grafikken er pixeleret og musikken er lavet af Danny Baranowsky, som også lavede musikken til The binding of Isaac - afterbirth+ (Nintendo Switch). Denne version indeholder også DLC-pakken "Amplified", som indeholder et nyt soundtrack, nye fjender, nye helte og våben.
Det er et udfordrende, ja ofte endda frustrerende svært, men ekstremt underholdende spil. Musikken af Baranowsky er et kapitel for sig selv, han er en utroligt dygtig musiker og soundtracket til dette spil er distraherende fantastisk. Spillet kan varmt kan anbefales til alle der kan lide elektronisk musik og roguelikes. PEGI: 12 på grund af vold, men den er så kraftigt pixeleret, at spillet let kan anbefales ned til 9-10 år.
Et spil for dem der kunne lide Dead cellsNo Straight Roads (Playstation 4) og No Straight Roads (Playstation 4)Et spil for dem der kunne lide Dead cells (Playstation 4) og (Playstation 4).