Curryretter kan være med karry, men er i virkeligheden betegnelsen for retter, der baserer sig på mange krydderier, ofte stærke. Retterne stammer hovedsageligt fra Indien, men også det sydøstasiasiske køkken er for en dels vedkommende curry-inspireret. Bogens opskrifter stammer fra hele regionen og kommer godt rundt med et væld af spændende og anderledes retter. Tilberedningsanvisningerne er grundige og lette at følge, men desværre kræver en meget stor del af retterne adgang til ingredienser, der nok kun kan findes i de største byer, hvor man fx har indiske købmænd. Det begrænser selvfølgelig anvendelsen her ude i provinsen, selv om opskrifterne er så tillokkende, at jeg godt kunne overveje en større indkøbstur og udvidelse af køkkenskabskapaciteten.