Bøger / faglitteratur / erindringer

Cykling con amore


Beskrivelse


Rolf Sørensens (f. 1965) kærlighedserklæring til cyklen og cykelsporten indeholder vejledning og inspiration om cykeludstyr og træning til den der vil have mere ud af at cykle. Herudover giver bogen et detaljeret indblik i professionel cykelsport og er krydret med anekdoter fra Sørensens karriere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2010

af

af

Henrik H Pedersen

d. 9. apr. 2010

Til fans af professionel cykelsport og kendere af Rolf Sørensen. Sekundært også til læsere som holder af store flotte sportsbøger. Alle der elsker cykler, cykling og udstyr, bl.a. almindelige motionister, vil også kunne hente inspiration.

Det ultimative værk om cykling på dansk indtil videre. Bogen handler bl.a. om Rolf Sørensens professionelle landevejskarriere, men er i nok så høj en grad en hyldest til både cykelsporten og cyklingen som sådan. Med et smukt layout hele bogen igennem, som man kun kender det fra motorsports-litteraturen og bøgerne om især Formel 1, er det en bog som vil sælge "billetter". Bogen veksler mellem det biografiske og det mere almene cykelstof. Her er både noget for dem, som interesserer sig for cykelsporten, de store klassikere og stjernerne, men også for læsere, som påtænker selv at cykle på større ture. Bogen er gennemført med smukke fotos af både cykler, ryttere og indbydende toscanske landskaber. Her er desuden afsnit om cykelferie, ernæring og med opskrifter. "Ghostwriter" er Jan Løjberg som er forfatter til flere sportsbiografier.

Det findes en del sportsbøger med omtale af Rolf Sørensens karriere, bl.a. Smertensmestre fra 1997, men de kan ingenlunde sammenlignes med nærværende bog. Indenfor sit område er bogen unik.

Inspirerende, velskrevet og fremragende og desuden smukt illustrator- og boghåndværk, som bør stå på ethvert bibliotek.