I denne bog i den velkendte serie gives en historisk beskrivelse af Cypern fra de tidligste tider til i dag, hvor landet reelt er delt i 2 stater med FN-styrkerne som stødpude. Endviderebeskrives landbrug, industri, klimaforhold, plante- og dyreliv, turisme, FNsoldaternes opgaver o.s.v. Hovedvægten er lagt på det historiske afsnit, hvor der på udemærket vis gøres rede forde mangestridigheder af religiøs og politisk art, som landet har været igennem. Teksten er tæt og informationsrig, men virker meget gennemarbejdet. De øvrige afsnit er på højde med det første. Mangerelevante oplysninger og ingen overflødig snak. Det er endvidere karakteristisk for alle afsnittene, at forfatteren altid sammenligner forholdene i nord og syd. Afsnittet om de danske FN-soldater,der har været i landet siden 1974, giver en udmærket forståelse af de opgaver, der foreligger, såvel af militær som humanitær art. Bogens udstyr er som seriens øvrige bind - sort/ hvidefotografier, indholdsfortegnelse,stikordsregister og et faktaafsnit med korte præcise oplysninger. Den dansksprogede litteratur om Cypern er yderst sparsom, så det er dejligt at denne grundbog erså dækkende, som tilfældet er. Fra ca. 14 år. ,.