Den franske forfatter Hervé Guiberts dagbog fra hans indlæggelse som aidssyg på et Parisisk hospital. Livet og hverdagen på hospitalet beskrives, samtidig med kroppens forfald og sygdommens stærkere og stærkere tag i ham. Det er tanker om værdighed, forfald, smerte og døden. For læsere af dagbøger og kortprosa.
I 1991 indlægges Hervé Guiberts på et hospital i Paris. Han har aids og sygdommen er i voldsom progression. Han står til at miste sit ene øje og balancerer mellem valg vedrørende sin behandling. Kan han bære at få injektioner i øjet, eller skal han lade det miste? I korte kapitler, dag for dag, beskrives sygeplejerskerne og lægernes gøren og laden, men også deres forskellige menneskelige egenskaber. Er de gode, glade, sure eller trælse. Det flettes ind i tankerne om ham som genstand for deres arbejde. Karakteren af iagttagelser og refleksioner, skifter i detaljegrad, alt efter hans somatiske og psykiske tilstand.
Fine beskrivelser af tanker og iagttagelser. Teksten er i ren dagbogsform,der fremstår som meget umiddelbare nedfældninger, der beskriver Hervé Guiberts liv og tilstand. Den litterære kvalitet findes i sprogets enkelthed og evnen til at springe mellem nøgterne observationer af mennesker og genstande, til hans fysiske og psykiske tilstand.
Sammenlignelig med fx Begrænset tidAmanda Heggs' dagbog og Amanda Heggs' dagbogSammenlignelig med fx Begrænset tid og .